Et brud på FN's resolution om Irak betyder krig. Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw er ikke i tvivl om, at ordlyden i resolutionen 1441 åbner for krig, hvis Irak ikke lever op til kravene fra FN's Sikkerhedsråd, siger han. Slappere og strammere blandt Sikkerhedsrådets 15 medlemmer har ellers siden vedtagelsen af resolution 1441 sidste år diskuteret, hvorvidt den åbner for krig, eller om yderligere en resolution er nødvendig for at give FN-mandat til krig mod Irak. Adspurgt om andre EU-landes tilsyneladende uvilje mod at gå i krig siger Straw, at de accepterer de 'alvorlige konsekvenser', omtalt i resolutionens paragraf 13, hvis Irak ikke lever op til resolutionens bestemmelser. »Hvis Irak ikke opfylder kravene, vil denne paragraf træde i kraft, og det kan kun betyde militær handling«, siger Jack Straw. Forslagom eksil er 'fornuftigt Jack Straw betegner den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelds forslag om at undgå krig ved at lade irakiske ledere gå i eksil som 'fornuftigt'. »Det selvfølgelig er usmageligt at se nogen form for immunitet for Saddam Hussein og hans ledelse, som Donald Rumsfeld har sagt. Men hvis alternativet er krig, tror jeg, de fleste mennesker vil synke dybt og acceptere dette som en fair handel«, siger Jack Straw. Talsmænd for det irakiske styre har kategorisk afvist muligheden for, at Saddam Hussein drager i eksil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























