Den dårlige økonomiske udvikling samt frygten for krig med Irak har fået præsident George W. Bushs popularitet til at falde til det laveste niveau siden terrorangrebet på USA 11. september 2001. Det viser en frisk meningsmåling, gennemført af CNN, USA Today og Gallup. Kun seks ud af 10 er tilfredse Kun 58 procent af de adspurgte finder ifølge undersøgelsen, at den amerikanske præsidents embedsførsel er acceptabel, svarende til et fald på fem procentpoint på en måned. Umiddelbart efter terrorangrebet 11. september godkendte hele 90 procent af de adspurgte Bushs embedsførsel. Undersøgelsen viser ligeledes et fald i den andel af amerikanerne, som kan godkende Bushs håndtering af den kriseramte økonomi, nemlig 48 procent mod 49 procent - og af udenrigspolitikken, 53 procent over for 58 procent en måned tidligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























