Somaliske kvinder i den selverklærede republik Somaliland støtter den danske regerings ønske om at gøre det strafbart for forældre at sende deres pigebørn til blandt andet Somaliland for at blive omskåret. Det gør de med henvisning til, at omskæring er et grusomt overgreb mod pigerne og til, at »Allah har forbudt det«. »Hvorfor tror du, at Allah gav kvinden klitoris? Det gjorde han, fordi kvinden skulle nyde«, siger Zeinab Mohamed, der selv har været den nydelse foruden og i stedet har lidt og fortsat lider på grund af de lemlæstelser, hendes mor påførte hende som lille. OK med straf Både hun og flere andre somaliske kvinder, Ritzau har talt med, i Somaliland, at det er helt i orden, hvis Danmark straffer de somaliske forældre, der sender deres pigebørn til udlandet for at blive omskåret. »Det er rigtigt, hvad den danske regering vil gøre. Som omskåret er man handicappet hele livet. Og Allah vil under alle omstændigheder straffe forældrene, når de dør, på grund af det, de gør mod deres børn«, siger Zeinab, der hverken har ladet sine egne døtre eller den forældreløse pige, hun har taget til sig, omskære. Ifølge Zeinab, der i årevis har kæmpet mod omskæring i sit arbejde for lokale og internationale organisationer i Somaliland, har somaliske kvinder i generationer troet, at det var Allahs vilje, at de skulle omskæres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























