Den franske arbejdsminister opfordrer Frankrig og Tyskland til at bryde den såkaldte stabilitetspagt for at sætte fut i de to landes kriseramte økonomier. Den franske arbejdsministers Francois Fillons opfordring er ikke det første franske angreb mod den forkætrede pagt. Efter fransk opfattelse lægger de stramme budgetkrav snærende bånd på EU-landenes mulighed for at bruge en mere ekspansiv finanspolitik som et middel ud af krisen. »Det er ikke, når den økonomiske aktivitet er lav, at man gennemfører en restriktiv finanspolitik«, fastslog præsident Jacques Chirac i sidste uge. Fogh vil bevare pagt Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) finder ikke det franske forslag fornuftigt. Stabilitetspagten er garantien for en stærk og stabil euro, og derfor er det af hensyn til den fælles valuta farligt at pille ved pagten, mener han. »Der er tilstrækkelig fleksibilitet i pagten til at opfange skiftende konjunkturer, hvis man fører den fornuftige økonomiske politik, at når der er opgangskonjunktur, så har man overskud. Så er der også noget at give af, når der bliver nedgangskonjunktur. Pagten er tilstrækkeligt fleksibel, som den er«, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau. Ministre diskuterer Tyskland næste uge EUs finansministre mødes på tirsdag, hvor de blandt andet ventes at kræve initiativer fra tyskerne, der kan nedbringe landets store budgetunderskud. Det var EU-kommissionens formand, Romano Prodi, der gav bolden op, da han i midten af oktober sidste år i den franske avis Le Monde betegnede stabilitetspagten 'stupid' og 'rigid'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























