Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol meddelte torsdag, at den vil behandle sager, hvor tjetjenere beskylder den russiske hær for gentagne henrettelser i den urohærgede kaukasiske republik. Det er første gang, at domstolen i Strasbourg indvilger i at behandle sager om henrettelser og krænkelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. En talsmand sagde, at der er over 100 sager under efterforskning, og at domstolen er gået med til at behandle de seks. Blandt dem beskyldninger om tortur og henrettelser, som russiske soldater skulle have begået mellem oktober 1999 og februar 2000. Russerne har erkendt De russiske myndigheder har så sent som i sidste måned erkendt offentligt, at der sker krænkelser af menneskerettighederne i den oprørske republik, Tjetjenien. Ruslands indenrigsminister, Boris Grislov, har fordømt de overgreb, som russiske soldater begår mod den civile befolkning i Tjetjenien, rapporterede det russiske nyhedsbureau Interfax-AVN. Menneskerettighedsgrupper, eksempelvis Humans Rights Watch, har vedholdende beskyldt det russiske militær for at begå overgreb i Tjetjenien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























