Rusland optrapper de diplomatiske bestræbelser på at finde en løsning på den nordkoreanske nukleare krise. Efter drøftelser med USA, Kina, Frankrig, Japan og Sydkorea har russerne fremlagt skitser til en plan, der skal holde den koreanske halvø fri for atomvåben, garantere Nordkoreas sikkerhed og genetablere den energimæssige og økonomiske hjælp, som Nordkorea har så hårdt brug for. Samtidig overvejer Moskva øjensynligt efter japansk ønske at sende en diplomatisk mission til Pyongyang. Og mandag kom det frem, at Moskva i de sidste par uger har ført hemmelige forhandlinger med Nordkorea om at løse den diplomatiske krise. Moskva er således lige så stille i færd med at køre sig selv i position til at spille en hovedrolle i en diplomatisk løsning af krisen om Nordkoreas atomvåbenprogram. Spørgsmålet er bare hvilken. Hemmeligt program Spændingen på den koreanske halvø har ellers været konstant stigende, siden Washington i oktober sidste år meddelte, at nordkoreanske embedsmænd over for deres viceudenrigsminister, James Kelly, havde indrømmet at have fortsat sit hemmelige atomvåbenprogram i strid med aftalen mellem USA og Nordkorea fra 1994. Efterfølgende smed Nordkorea FN's atomenergi-inspektører ud, som man mente gik imperialisternes ærinde, og meddelte, at man ville trække sig ud af den internationale ikke-spredningsaftale om atomvåben. I lørdags meddelte Nordkoreas ambassadør i Kina, Choe Jin-Su, at Nordkorea overvejer at genoptage sine testforsøg med ballistiske missiler. Og da James Kelly i søndags ankom til Sydkoreas hovedstad, Seoul, i et forsøg på at få krisen under kontrol, blev han mødt med en yderligere optrapning: Nordkorea lovede således USA, at det ville forsvinde i »et hav af ild«, hvis det angreb Nordkorea. Tre møder mellem ledere Spørgsmålet er, hvor stor indflydelse Moskva egentlig har på Pyongyang. Førstehåndskendskabet er der i al fald. Putin har i løbet af sin embedsperiode mødt Nordkoreas leder, Kim Jong-Il, tre gange. Og Putins rådgiver i fjernøstlige spørgsmål, general Konstantin Pulikovskij, kender ham endnu bedre. Han har blandt andet tilbragt en uge sammen med Kim Jong-Il i den transsibirske jernbane på vej til officielt besøg i Moskva og St. Petersburg. Derfor lagde den japanske premierminister, Junichiro Koizumi, efter et tredages besøg i Moskva i søndags vejen forbi Khabarovsk, hvor Pulikovskij residerer. Samme sprog Samtidig taler Rusland og Nordkorea i et vist omfang samme sprog. Her tænkes ikke kun kommunismen, som russerne nok har lagt på hylden, men dog stadig kender nøglen til. Skæbnefællesskabet omfatter også den tvivlsomme ære at blive betegnet som henholdsvis »ondskabens imperium«, der jo var Sovjet til dels i Reagan-tiden, og medlem af »ondskabens akse«, som Nordkorea blev udnævnt til af George Bush sammen med Iran og Irak. Bushs udtalelse sidste år har gjort ledelsen i Pyongyang bekymret for Nordkoreas sikkerhed. Ingen atomvåben Moskva er dog ikke enig med amerikanerne, når det gælder vurderingen af, hvilken trussel Nordkorea udgør. Således er det én ting at have et atomvåbenprogram, fremhæver man i Moskva. Noget andet er rent faktisk at formå at producere dem. Hvor USA mistænker Nordkorea for allerede at være i være i besiddelse af mindst to atombomber og være i stand til inden for et par måneder at producere flere af slagsen, er russerne langt mere rolige. Den russiske atomminister, Aleksandr Rumjantsev, fremhæver, at Nordkorea mindst har brug for fem år til, før de kan producere noget som helst. En holdning, Washington stiller sig aldeles uforstående overfor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























