Israelske soldater har dræbt to palæstinensere på Vestbredden og i Gazastriben, oplyser palæstinensiske vidner til nyhedsbureauet Reuters. En 30-årig palæstinenser blev skudt og dræbt udenfor den jødiske bosættelse Neve Dekelim i Gazastriben, meddeler palæstinensiske lægekilder. Ifølge vidner blev manden skudt i hovedet, da han holdt øje med soldater. Det israelske hær meddeler, at soldaterne åbnede ild efter at være blevet angrebet med granater, benzinbombe og anti-tank ild. Den kunne ikke bekræfte, at soldater har dræbt palæstinenseren. Mand dræbt på Vestbredden I byen Saida nær Tulkarem på Vestbredden blev en 17-årig ifølge palæstinensiske vidner skudt og dræbt af israelske soldater efter, at disse havde ødelagt en nabos hjem. Beboere samledes derved og råbte 'Allahu Akbar' ('Gud er stor'). Soldaterne affyrede en granat. Skyderier mellem soldaterne og palæstinensere brød ud ifølge palæstinenserne. Den israelske hær meddeler, at den udslettede hjemmet for en militant palæstinenser, der var ansvarlig for otte israeleres død. Militærkilder siger, at to bevæbnede palæstinensere åbnede ild mod soldaterne efter at de havde ødelagt huset, og at soldaterne efterfølgende ramte og dræbte en af de militante palæstinensere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























