Trods USA's tilbud om dialog fortsætter Nordkorea den hårde linje i striden om landets genopstartede atomprogram. »Der er stigende fare for en atomkrig på den koreanske halvø på grund af USA's kriminelle politik over for Koreas Demokratiske Folkerepublik (Nordkorea, red.)«, skriver styrets talerør, nyhedsbureauet KCNA, i dag. USA beskyldes videre for at lyve om det nordkoreanske atomprogram for derved at 'opmuntre til konfrontation mellem koreanerne'. USA vil i dialog Udfaldet kom få timer efter, at USA i går meddelte, at det er villig til dialog med Nordkorea om, hvordan landet kan opfylde sine forpligtelser overfor det internationale samfund. USA har tidligere afvist dialog, medmindre atomprogrammet sættes i bero, men har altså blødt op efter et møde mellem amerikanske, japanske og sydkoreanske regeringsrepræsentanter i Washington i går. USA, der mistænker Nordkorea for at prøve at afpresse sig til hjælp, meddeler, at det ikke er parat til at indgå en handel med Nordkorea for at få det til påny at standse den genåbnede atomreaktor i Yongbyon. Nordkorea mangler hjælp Nordkoreas 23 millioner indbyggere er totalt afhængig af udenlandsk bistand efter flere år med dårlig høst, dårlig ledelse og hård sult. Derfor er en trussel om økonomiske sanktioner ifølge en sydkoreansk analytiker værre for Nordkorea end truslen om krig. Nordkorea advarede da også i går om, at man vil betragte økonomiske sanktioner som en krigserklæring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























