»Er I da blevet rablende gale«, spurgte Israels ministerpræsident Ariel Sharon torsdag aften retorisk det rivaliserende Arbejderparti, samtidig med at han beskyldte sine politiske modstandere for at have »sammenstrikket en smædekampagne for politisk vinding«. Ariel Sharon havde indkaldt til en pressekonference for at give svar på de beskyldninger om korruption, der har været rejst i de israelske medier i de seneste dage. Transmissionen afbrudt Men få minutter inde i pressemødet blev tv- og radiokablerne kappet af formanden for valgkomissionen, der fastslog, at ministerpræsidenten var i gang med valgpropaganda - midt i spærretiden. Anklagen mod Ariel Sharon handler om et privat lån på 1,5 millioner dollar, omkring 12 millioner kroner, som Sharons sønner Gilad og Omri sidste år optog hos en sydafrikaner ved navn Cyril Kern. Kern præsenteres som en ven af familien Sharon i over 50 år. Garanti for banklån Sharons to sønner brugte pengene som garanti for et banklån, som blev brugt til at tilbagebetale penge, som faderen ulovligt har modtaget fra en amerikansk fond til støtte for sin valgkamp, der bragte ham til magten i Likudpartiet i 1999. Sharon har ellers givet indtryk af, at han havde taget et lån i sin fårefarm. Likud går tilbage Siden korruptionsskandalerne omkring Likud begyndte at rulle, er partiet faldet mærkbart i meningsmålingerne forud for valget om to en halv uge. For fire uger siden stod partiet til en kæmpesejr med 45 mandater. De israelske aviser gav torsdag Likud mellem 27 og 30 mandater. Partiet har nu 19 mandater i Knesset, mens Arbejderpartiet, der har 26, får 22-24 mandater i meningsmålingerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























