Schröder presset i Irakstrid

Vil Tyskland som nyt medlem af FN's Sikkerhedsråd kunne stemme for en krig mod Irak, og i næste sætning erklære, at Tyskland selv ikke vil tage del i krigen? Spørgsmålet plager tyske socialdemokrater, der frygter, at både deres partis og nationens troværdighed i så fald vil blive sat over styr. Flere af de kritiske socialdemokrater har offentligt opfordret deres partiformand, kansler Gerhard Schröder, til at stå fast på sit nej til krig, også hvis det kommer til en afstemning i Sikkerhedsrådet. Kansleren søger nu at lægge låg på denne debat, der afslører de indre spændinger i det store regeringsparti. Gennem sin talsmand, Thomas Steg, vil kansleren rette »en indtrængende appel« til alle partifæller om at standse denne »abstrakte« debat. Abstrakt, fordi den føres uden hensyn til den enkle kendsgerning, at ingen ved, om det overhovedet vil komme til en afstemning eller ej i Sikkerhedsrådet. Resolutionen om våbeninspektioner gør det ikke klart, om Sikkerhedsrådet skal stemme om sagen, hvis Irak ikke overholder resolutionen. Krav om kritik for lukkede døre I den kommende uge skulle Socialdemokratiet under alle omstændigheder have holdt de traditionelle nytårsmøder, hvor man bag lukkede døre diskuterer de store politiske sager. Gerhard Schröder vil ifølge sin talsmand kræve, at kritiske partifæller skal holde deres kritik inden døre. Debatten tog fart, da udenrigsminister Joschka Fischer fra De Grønne forleden lod forstå, at det ved en eventuel afstemning om krig kunne ende med et tysk ja i Sikkerhedsrådet. Tyskland trådte ind i Sikkerhedsrådet 1. januar for en periode på to år. Idet Fischer understregede, at tyske soldater under ingen omstændigheder ville blive sendt i krig. Et løfte, som kansler Schröder afgav under valgkampen i efteråret. Forklaringsproblem Både i Saarland og i Hessen har de lokale formænd for Socialdemokratiet understreget, at det vil blive uhyre svært at forklare vælgerne, hvordan Tyskland kan stemme ja til en krig uden selv at tage del i den. Hermann Scheer, medlem af partiets hovedbestyrelse, kalder det »fatalt«, hvis Tyskland skulle komme i dén situation. I det østlige Tyskland har flere ledende socialdemokrater mindet kansleren om, at det var hans kategoriske nej til en krig mod Irak, der sikrede ham de afgørende stemmer ved valget i september. Friedbert Pflüger, der er udenrigspolitisk ordfører for oppositionspartierne CDU og CSU, siger, at det vil være en »politisk katastrofe«, hvis det ender med, at Tyskland stemmer nej til en krig, og det eneste andet nej i Sikkerhedsrådet kommer fra Syrien. Forsvar spændt til bristepunktet Pflüger sætter i øvrigt fingeren på et andet ømt punkt: Det tyske forsvar ville i givet fald ikke kunne yde noget væsentligt bidrag til en krig, eftersom både mandskab og materiel allerede er udnyttet til bristepunktet ikke mindst som følge af de mange fredsbevarende operationer, som Tyskland deltager i. I Tyskland noterer man sig, at alle Storbritanniens ambassadører er kaldt hjem for i den kommende uge at deltage i drøftelser af en eventuel krig mod Irak. Det britiske dagblad The Guardian hævdede forleden, at flere af ambassadørerne er foruroligede over præsident George W. Bushs planer. De frygter, at en krig mod Irak vil få et arabisk-muslimsk had til Vesten til at flamme op.