Franske anklagere er gået i gang med en juridisk undersøgelse af 'Prestige'-ulykken, efter at store mængder olie er begyndt at skylle op på de franske kyster. Det skriver CNN. »Den forurening, der nu har ramt de franske kyster, skal undersøges juridisk, så de ansvarlige for denne miljøkatastrofe kan findes og straffes«, lød det i går i en pressemeddelelse fra den franske præsident Jacques Chiracs kontor. Hæren i kamp mod olien Miljøarbejdere, brandmænd og styrker fra hæren er sat ind i kampen mod olien, der i går begyndte at skylle ind mod kysterne i det sydvestlige Frankrig. Den naturskønne Landes-region sydvest for Bordeaux var det første franske offer. Her rapporterer en fransk miljøorganisation, at mindst 150 fugle er smurt ind i den klistrede olie. Mange af fuglene er allerede døde. Ny oliepøl så stor som New York Arbejdet med at få fjernet olien fra strandene kan have lange udsigter. Ifølge den spanske avis El Periódico venter en ny og større oliepøl omkring 180 kilometer fra Bordeaux i Frankrig. Ifølge flere spanske medier dækker den nye oliepøl et areal på størrelse med New York. Pølen forventes at ramme Frankrig i løbet af nogle få dage afhængig af vinden. Spanien hårdt ramt Olien har allerede skabt en gigantisk oliekatastrofe i det nordvestlige Spanien, hvor kysterne er smurt ind i flere tusinde tons tung forbrændingsolie. Det har betydet døden for adskillige fugle og fiskerne i området er hårdt ramt på erhvervet. Lækker dagligt 125 tons olie 'Prestige' forliste midt i november, hvor den knækkede over i to dele og sank på 3,5 kilometers dybde i Atlanterhavet - et par hundrede kilometer ud fra Spaniens nordvestlige kyster. Med sig i dybet havde den omkring 50.000 tons olie. Hver dag siver omkring 125 tons olie ud i havet fra revner i den enkeltskrogede olietanker. Inden skibet sank havde den spildt godt 20.000 af lastens i alt 77.000 tons olie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.