Avis rapporterer Salomon-indbyggere i live

Lyt til artiklen

Indbyggere på den cyklonramte Salomon-ø Tikopia har det godt trods store ødelæggelserne forårsaget af vind og vand. Det rapporterer den australske avis Weekend Australian, der har haft en fotograf på øen. Ifølge fotograf Geoff Mackley, der nåede Tikopia pr. helikopter, er hver af øens indbyggere stadig i live. Heller ikke på øen Mota Lava er der omkomne, rapporterer han. Mackley siger, at beboerne på Tikopia har overlevet ved at søge ly i huler i bjergene. Redningsfolk ventes først at nå frem til Tikopia i løbet af lørdagen og har derfor ikke kunnet bekræfte fotografens iagttagelser. Hidtil har øen kun været observeret fra luften. Ramt for en uge siden Lørdag er det en uge siden, at cyklonen Zoe raserede den fjernt beliggende ø, der har været uden forbindelse til omverdenen lige siden. Også øerne Fataka og Anuta, der tilhører samme øgruppe, blev ramt af stormen med vindhastigheder på op til 300 km/t. Situationen på øen Anuta er stadig uvis. I alt menes mellem 3 og 4.000 mennesker at bebo de tre øer, der ligger godt 3.000 kilometer nordøst for Australien. Bøn om hjælp Indenrigsminister Clement Rojumana har bedt det internationale samfund om hjælp. »Denne katastrofe kunne ikke være kommet på et værre tidspunkt for vores fattige land, som stadig kæmper med at komme på fode efter tre år med interne problemer,« sagde Clement Rojumana på den nationale fjernsynskanal SIBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her