Kenyas nye leder Mwai Kibaki siger, at hans regering ikke vil kaste sig ud i en heksejagt mod det parti, som har styret Kenya, siden landet blev uafhængigt for 39 år siden. I sin indsættelsestale hørt af flere hundrede tusinder mennesker i Uhuru-parken i hovedstaden Nairobi sagde Kibaki, at regeringens opgave alene er 'at fremme Kenyas interesser'. Opgør med korruptionen Kibaki lovede desuden gennemgribende reformer - gratis grundskoling for alle, bedre sundhedstilbud og en stærkere økonomi. Og så lovede han at gøre op med korruptionen i Kenya. »Jeg lover, at jeg ikke vil svigte jer. Jeg vil være jeres tjener i al ydmyghed og taknemmelighed«, sagde Kibaki til folkemængden, der var mødt frem til den officielle magtoverdragelse i dag. Kibaki: Årtiers fejlstyre skal rettes op Kibaki er den første leder, der kommer fra oppositionen i landet. Men det gjorde ikke hans karakteristik af forgængere mildere. Kibaki talte om mange årtiers 'fejlstyre og uduelighed' i Kenya. Eufori Efter den korte indsættelsesceremoni bredte et stort jubelbrøl sig over parken, og iagttagere siger, at stemningen var total eufori. Den afgående leder, Daniel arap Moi, lykønskede Kibaki og sagde, det var 'en historisk dag i vores nations liv'. Knusende sejr Kibaki er den tredje statsleder i Kenya, og hans parti, Regnbuekoalitionen (Narc), vandt en knusende sejr over det regerende Kanu-partis kandidat, Uhuru Kenyatta. Narc fik 63 pct. af stemmerne, mens godt 30 pct. er gået til Kenyatta. Powell: Godt for relationerne Fra internationalt hold strømmer lykønskninger til Kibaki ind. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell konstaterer, at Kibaki har tænkt sig at gøre op med korruptionen i landet. »Det er en god idé i forhold til det kenyanske folk og er selvfølgelig også godt for landets relationer med USA«, siger Powell. Fischer: Stort skridt fremad mod demokrati Den tyske udenrigsminister Joschka Fischer beskriver valgresultatet som et stort skridt fremad mod demokrati i landet. Og fra Storbritannien lyder meldingen, at man ser frem til samarbejdet med den nye regering og dens leder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























