På amerikansk foranledning har FN's Sikkerhedsråd godkendt en resolution, der udvider listen med civile produkter, som Irak ikke må importere uden rådets godkendelse. Resolutionen blev vedtaget med 13 stemmer for og ingen imod. Rusland og Syrien valgte ikke at stemme. Afstemningen drejede sig om en 300 sider lang liste over varer. Den blev egentlig genforhandlet af Sikkerhedsrådets medlemmer i maj, men diskussionen blev genåbnet i november på amerikansk foranledning. Skibe og modgift med på liste På listen står opført, hvilke varer Irak ikke må importere uden først at have fået Sikkerhedsrådets godkendelse. Gennemgangen er en del af den humanitære olie-for-mad aftale mellem FN og Irak, der tillader Irak at sælge olie og bruge fortjenesten på varer, der ikke kan bruges militært. Udsigten til en mulig krig mod Irak har fået USA til at presse på for at få flere varer med på listen. Det drejer sig om produkter som modgift mod miltbrand og skibe af en type, der tidligere er blevet anvendt til at angribe amerikanske krigsskibe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























