Analyse: Nordkorea udøver atomafpresning

Nordkorea, en af klodens sidste klassiske kommunistiske stater af betydning, viser i disse dage resten af verden at være i stand til at udøve politisk og økonomisk afpresning. En kunst, som dets 'partnerland' i den af USA udnævnte 'Ondskabens akse', Saddam Husseins Irak, ikke er i stand til. Med forholdsvis få midler er USA og dets allierede i Østasien nemlig på vej til et kompromis med det nordkoreanske regime af en slags, som Saddam Hussein kun i sine vildeste fantasier tør drømme om. Frygt for angreb Nok har USA og Nordkorea været dødsfjender i et halvt århundrede, men ingen amerikansk præsident ved sine fulde fem tør indlede et militært angreb på et land, der er et af verdens mest militariserede, og som med missiler kan lægge et af Østasiens økonomiske kraftcentre i ruiner: Den sydkoreanske hovedstad, Seoul, med mere end 11 millioner indbyggere ligger mindre end 80 kilometer fra den svært oprustede koreanske delingslinje, som på nordsiden er spækket med tungt artilleri og missilaffyringsramper. Trusler mod Sydkorea I 1994 truede det nordkoreanske regime med at drukne den sydkoreanske hovedstad i »et hav af ild«. Det skete i en situation, der meget ligner den samme som i dag: Nordkorea afviser inspektion af atomfaciliteter og truer med at fremskynde udviklingen af et atomart rustningsprogram. Da USA's daværende præsident, Bill Clinton, fik forevist beregninger af sine sagkyndige, der viste, at en direkte krig med Nordkorea ville betyde hundredtusinder af omkomne, sendte han en af sine forgængere, Jimmy Carter, til Nordkorea for at indgå en handel med det kommunistiske styre. Nordkoreanerne fik en aftale om olieforsyninger og et nyt reaktorprogram til civilt brug, alt sammen betalt af Sydkorea, Japan - og USA. Forværret situation i nord Dette program er aktuelt sat i stå, men i Nordkorea forværres situationen for landets anslået 20 millioner indbyggere, der er plaget af sult og kulde. Derfor handler den aktuelle konfrontation om, at Nordkorea vil presse USA og dets allierede til en ny aftale med bedre vilkår end aftalen fra 1994. USA's seneste milde retorik peger i retning af, at det kan lykkes, fordi USA ikke ønsker at se sig involveret i krig mod Nordkorea og Irak samtidig.