USA bomber skole i Pakistan

Lyt til artiklen

Det amerikanske militær har bombet en forladt religiøs skole på pakistansk territorium efter en ildkamp mellem amerikanske og pakistanske tropper i nærheden af grænsen til Afghanistan, siger de pakistanske myndigheder tirsdag. Amerikanerne siger, at en soldat blev såret under ildudveksling med en pakistansk grænsevagt. To pakistanere såret En pakistansk embedsmand siger, at to pakistanske grænsevagter blev såret under skudkampen. Den sårede amerikanske soldat var del af en deling på mission med pakistanske styrker, da en uoverensstemmelse førte til håndgribeligheder, hedder det i en erklæring fra amerikanerne. 'Luftstøtte blev tilkaldt' »En pakistansk soldat åbnede ild, efter at den amerikanske soldat beordrede ham til at gå tilbage til pakistansk område. Den pakistanske soldat og flere andre trak sig tilbage ind i en bygningen. Luftstøtte blev tilkaldt, og en bombe blev kastet på målet«, hedder det videre i den amerikanske erklæring. Mohammad Khurshied, en embedsmand i det sydlige Waziristan-område i Pakistan siger, at to bomber ramte skolebygningen i byen i den pakistanske by Angor Adda. Der er ingen oplysninger fra amerikanerne om, hvad den pakistansk soldat lavede på afghansk område. Den sårede amerikaner er blevet fløjet til Tyskland til behandling. Hans tilstand beskrives som stabil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her