Atomagentur bekymret over Nordkorea

Lyt til artiklen

Sydkoreas præsident, Kim Dae-Jung, fordømte torsdag Nordkorea for at have forværret den atomare krise i regionen ved at begynde at flytte brændselsstave ind i en bygning, der huser en reaktor, der kan producere plutonium til brug for atomvåben. FNs Internationale Atomvåben Agentur (IAEA) bekræftede torsdag, at Nordkorea allerede har flyttet 1000 ubrugte brændselsstave til bygningen som led i bestræbelserne på at få reaktoren i Yongbyon 90 kilometer nord for hovedstaden Pyongyang reaktiveret. Reaktoren har været lukket siden 1994 som et resultat af en nordkoreansk-amerikansk aftale. Lederen af IAEA, Mohamed ElBaradei, betegnede det nordkoreanske skridt til at reaktivere atomreaktoren for første gang siden 1994 som "meget bekymrende". »Vi har ikke nogen mulighed for at overvåge aktiviteternes karakter. Så situationen er meget bekymrende«, sagde IAEA-chefen, Mohamed ElBaradei. Japan finder det provokerende Japans premierminister, Junichiro Koizumi, betegnede det nordkoreanske skridt som "provokerende", mens USA fordømte handlingen som "atomar afpresning". Nordkorea begyndte at fjerne IAEAs overvågningsudstyr og fjerne forseglingen fra atomreaktoren i sidste uge som tegn på, at aftalen fra 1994 helt er faldet på gulvet. Nordkorea siger, at det har desperat behov for energi som en konsekvens af USAs beslutning i november om at suspendere alle olieleverancer til Nordkorea som straf for, at landet er begyndt at operere et separat atomprogram baseret på beriget uran. Eksperter afviser, at det er af hensyn til dets energibehov, at Nordkorea vil reaktivere atomprogrammet i Yongbyon.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her