Det er nu op til den tyrkiske præsident, Ahmet Necdet Sezer, om lederen af det tyrkiske regeringsparti, Recep Tayyip Erdogan, skal kunne overtage premierministerens kontor. Parlamentet ønsker det, men præsidenten har nedlagt veto og kan sende spørgsmålet til folkeafstemning eller for en forfatningsdomstol. Parlamentet har med et stort flertal vedtaget en forfatningsændring, der giver Erdogan ret til at stille op til et suppleringsvalg for derefter at blive udnævnt til premierminister. Erdogan er leder af det regerende Retfærd og Udvikling Parti (AKP), og han er udelukket fra at beklæde et offentligt embede på grund af en gammel fængselsdom for at have opildnet til religiøst had. Præsidenten nedlagde veto Torsdag var anden gang, at parlamentet vedtog ændringen, men efter den første afstemning 13. december nedlagde Tyrkiets præsident, Ahmet Necdet Sezer, veto mod beslutningen. Det kan han dog kun gøre den ene gang, og derfor må han nu enten bøje sig, udfordre beslutningen ved forfatningsdomstolen eller udskrive folkeafstemning. Næste fase for Erdogan er at stille op til parlamentet ved et suppleringsvalg i februar, hvorefter han vil kunne overtage premierministerposten fra Abdullah Gül, der siden valget i begyndelsen af november har fungeret som regeringschef.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























