Palæstinenser dræbte fire israelere

Lyt til artiklen

Palæstinensisk gengældelsesangreb kostede fredag aften fire israelere livet. Ni blev såret. Fredag aften ved 20-tiden åbnede en palæstinenser ild mod den israelske bosættelse Otniel på Vestbredden lige syd for Hebron. Fire døde og ni mistede livet, skriver den israelske avis, Ha'aretz' online-udgave. Af de sårede civile blev én slemt skadet, tre moderat og resten fik mindre skader. Den ene attentatsmand åbnede ild og kastede granater mod folk i bosættelsens spisesal. Han blev dræbt efter en halv times ildkamp med israelske soldater, der ankom til stedet. Indhentet og skudt Den anden attentatsmand, der angiveligt hjalp med at nå bosættelsen, formåede at slippe væk. Men han blev siden indhentet af de israelske styrker ved bosættelsen Dahariya og skudt. Under denne skudveksling blev tre soldater såret. De seneste måneder har Hebron været et af de centrale områder for anti-israelske angreb. Islamisk Jihad står bag Islamisk Jihadtog hurtigt ansvaret. Gruppens leder, Ramadan Shallah, sagde, at medlemmer af Islamisk Jihads militære gren, Jerusalem-brigaden, udførte opgaven, og at "det var en klar besked til de zionistiske fjender om, at de ikke er i sikkerhed, når de fortsætter med at udøve massakrer mod det palæstinensiske folk".

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her