Irak har mandag skudt et ubemandet amerikansk fly ned i det sydlige Irak, oplyser officielle amerikanske kilder ifølge CNN. Det var irakiske fly, der skød den såkaldte overvågnings-drone ned, siger den amerikanske general i Pentagon, Richard Myers. Den ubemandede drone forsvandt ud af radarfeltet klokken 13.30 dansk tid. De irakiske fly trængte ind i den sydlige flyforbuds-zone og affyrede mod dronen. Det fik den til at miste forbindelsen til overvågningssystemerne. Richard Myers sagde på en pressekonference i Pentagon, at han ikke ser det som en optrapning af konflikten med Irak. I de sidste mange uger har Irak forsøgt at skyde flere af overvågnings-dronerne ned, oplyser Myers, der kalder irakernes aktion for et "lucky shut". Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, nedtoner dog forløbig hændelsen. »Vi ved endnu ikke, hvad der er sket. Vi ved blot, at vi har mistet kontakten med flyet«, siger han til CNN.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























