Regeringen i Syrien betegnede i dag den israelske premierminister Ariel Sharons beskyldning om, at Syrien skjuler masseødelæggelsesvåben for Irak, som "latterlig og grundløs". »Sharons påstande er grundløse og har til formål at trække opmærksomheden væk fra de kemiske, biologiske og atomare arsenaler, der er i Israels besiddelse«, sagde en talsmand for udenrigsministeriet i Damaskus. Beskyldning kom på tv »Beskyldningerne er latterlige, specielt fordi Syrien har underskrevet aftalen om ikke-spredning af atomvåben og sammen med andre arabiske lande har opfordret til, at Mellemøsten skal være fri for masseødelæggelsesvåben, tilføjede talsmanden ifølge det officielle syriske nyhedsbureau SANA. »Israel er det eneste land, der har modsat sig opfordringen«, sagde han. Sharon kom med sine udtalelser juleaften i et tv-interview i Israel.
Syrien benægter at skjule våben for Irak
Lyt til artiklen