Den britiske premierminister, Tony Blair, ringede ifølge det britiske BBC Online fredag til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at minde det danske EU-formandskab om, at fiskeriforhandlingerne ikke kun handler om fisk, men også om arbejdspladser og levevilkår. Forhandlingerne om en reform af EU's fiskeripolitik, næste års fiskekvoter og en begrænsning af torskefiskeriet i Nordsøen har været i gang siden mandag. Britisk utilfredshed Fredag aften var forhandlingerne stadig resultatløse. De britiske og især skotske fiskere er stærkt utilfredse med det danske formandskab og EU-Kommissionens forslag om at beskære torskekvoten i Nordsøen med 45 procent, samtidig med at fiskerne kun må være på havet ni dage om måneden. Den skotske fiskeriforening har beregnet, at tre ud af fem skotske fiskere vil gå konkurs på grund af begrænsningerne.
Blair til Fogh: Fiskeriforhandlinger handler også om job
Lyt til artiklen