Nyt farcevalg på Balkan truer

Lyt til artiklen

Søndag har 456.981 vælgere i Montenegro muligheden for at vælge mellem 11 kandidater om hvem, der skal være den lille balkanrepubliks nye præsident. Meget tyder på, at de fleste, som i Serbien for en tre uger siden, vælger at blive hjemme, så valget må erklæres for ugyldigt. Montenegro er om nogen leverandør af skandaler, korruption og uigennemskuelig korridorpolitik. Magten forsvinder fra præsidentembedet Præsidentvalget skal afholdes, fordi den siddende præsident Milo Djukanovic har erkendt, at magten er ved at overgå til ministerpæsidenten, hvorfor han har overtaget den post. Han har opstillet en af sine håndgangne mænd, Filip Vujanovic, som sin kandidat. Og han får uden tvivl det største antal stemmer. Mange outsidere De øvrige 10 kandidater må karakteriseres som outsidere. Det største oppositionsparti SNP har opfordret vælgerne til at boykotte valget. Argumentet er, at det hele er et stort paradenummer for at sikre Djukanovic den totale magt. Og han har sine egne vanskeligheder i sit forsøg på at danne en ny regering. Indenrigsminister sat fra bestillingen Han har udskiftet indenrigsminister Andrija Jovicevic, der menes involveret i en prostitutionsskandale omkring handel med kvinder fra Østeuropa. Den offentlige anklagers næstkommanderende er anholdt i sagen, og flere ledende politifolk skal også være involveret. I stedet har han forsøgt at indsætte Dusko Markovic som ny indenrigsminister og Miroslav Ivanicevic som finansminister. Belastede De er begge så belastede af deres nære forhold til den organiserede kriminalitet, at det blev selv støttepartierne for meget. Det har foreløbig blokeret for en godkendelse af den nye regering. Sigtet for involvering i cigaretsmugling Milo Djukanovic selv er sigtet i Italien for at stå bag en omfattende cigaretsmugling fra Balkan og for at have tætte forbindelser til den italienske mafia, noget han benægter på det kraftigste. Riskoen for, at under 50 pct. af vælgerne stemmer, vurderes som meget høj. Det vil gøre valget ugyldigt. Ny forfatning I så fald er både Montenegro og Serbien uden formelle ledere, når de til januar skal tage stilling til en ny forfatning, som EU har presset igennem efter måneders svære forhandlinger. Den nye forfatning skaber en løsere forbindelse mellem de to republikker, nærmest en konføderation. Destabilisering truer Den er blevet til for at forhindre, at Montenegro river sig løs og erklærer sig uafhængig, noget der kan skabe præcedens for, at Kosova gør det samme. Det frygter EU vil destabilisere det vestlige Balkan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her