Spansk presse: Bøde til Mærsk

Lyt til artiklen

Miljøkatastrofen i Galicien ser ud til at have fået de spanske myndigheder til at skrue bissen på overfor skibe, der slipper olie ud. Det fik det danske A.P. Møller-ejede containerskib Albert Mærsk at mærke, da det fredag ifølge spanske medier blev idømt en kæmpebøde på 600.000 euro, ca. 4,5 mio. kr., for at have spildt olie i indsejlingen til havnen i den sydspanske by Algeciras ved Gibraltarstrædet. Besætningen slog selv alarm Fredag middag slog besætningen på Albert Mærsk selv alarm til søredningstjenesten. Mandskabet havde opdaget, at der slap olie ud langs den ene af skibets sider. En inspektør fra havnestyrelsen gik ombord på skibet. Spanske aviser: Udslip på 1.000 liter dieselolie Men han kunne ikke finde årsagen til udslippet. Flere spanske aviser skrev lørdag med Algeciras borgmester som kilde, at der var sluppet ca. 1.000 liter dieselolie ud, som havde spredt sig i små pletter over et område på 1.600 gange 80 meter. A.P. Møller: 5-10 liters udslip Men det afviser A.P. Møllers informationschef Jette Clausen. »Det drejer sig om et oliespild på 5-10 liter, opstået i forbindelse med bunkring af olie fredag eftermiddag«, siger Jette Clausen. Bøde på knap 4,5 mio. kr. Flere spanske aviser, deriblandt det største dagblad El Pais, skrev lørdag, at havnestyrelsen i Algeciras havde tilbageholdt det danske skib. Og at det først ville blive frigivet, når en bøde på 600.000 euro var betalt. A.P. Møller: Ingen bøde Men det afvises også fra A.P. Møllers hovedsæde i København. »Der er tale om en garantistillelse for eventuel oprensning og bøde. Men det er ikke afgjort, om der skal betales en bøde«, siger Jette Clausen. Normalt er bøder for oliesvineri da også langt mindre. Men oliekatastrofen fra tankskibet Prestige kan have fået myndighederne til at skærpe tonen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her