USA blokerer for billig medicin

Lyt til artiklen

USA forsøgte lørdag at afværge skarp international kritik, efter at have blokeret en global aftale, der skulle gøre det muligt for afrikanske og andre fattige lande, at få adgang til livsnødvendig medicin. Og diplomater fra alle andre lande lagde ingen skjul på deres bitterhed over den amerikanske enegang. »Der er ingen formildende omstændigheder. Vi er dybt skuffede. 143 lande var enige. Vi havde håbet at beslutningen ville være ensstemmig«, sagde Canadas forhandler, Sergio Marchi. Forhandlingerne om billig adgang til medicin fandt sted i Verdenshandelsorganisationen WTO's hovedkvarter i Geneve og trak ud til lørdag morgen, uden at der blev opnået om en aftale. Selskabernes patenter 'kan ikke ignoreres' Kort før tidsfristens udløb lød det fra Washington, at USA ikke kan acceptere en aftale, der ignorerer medicinalselskabernes patenter på behandling af en lang række sygdomme. Diplomater ved WTO-forhandlingerne i Geneve sagde, at USA havde blokeret for en aftale ved at insistere på, at aftalen kun skulle omfatte medicin til bekæmpelse af hiv/aids, malaria, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme. Pres fra industri Den amerikanske regering er blevet udsat for pres fra USA's medicinalindustri og medlemmer af Kongressen, for at umuliggøre eksport af kopimedicin til bekæmpelse af andre sygdomme. Forhandlingernes sammenbrud har ikke mindst skuffet de fattige lande, der har bundet WTO's troværdighed op på spørgsmålet. Løsning ikke fundet Sidste år blev der i byen Doha i Quatar indgået en historisk aftale i WTO, om at lande kunne se bort fra patentrettigheder, hvis man stod over for et stort landsdækkende sundhedsproblem. Men det lykkedes ikke at finde en løsning, som gør det muligt for lande uden en medicinalindustri at få adgang til kopimedicin. Medlemmerne af WTO vedtog dengang at arbejde for at løse problemet med udgangen af dette år, og USA's chefforhandler Robert Zoellick har gentagne gange understreget behovet for at det lykkes. 'Visse lande' har villet udvide fortolkningen Men ved forhandlingerne i Geneve har »visse WTO-medlemmer«, ifølge USA, forsøgt at udvide fortolkningen, så det også er muligt for de rigere lande at se bort fra en lang række medicinpatenter. Den amerikanske medicinalindustri har anklaget brasilianske og indiske producenter af kopimedicin, for at forsøge at bruge en evt. aftale til også at producere og eksportere andet patenteret medicin som f.eks. Viagra. 'Frit lejde' i en overgangsperiode I en erklæring fra den amerikanske handelsrepræsentation hedder det, at man vil fortsætte samarbejdet i Geneve med de andre medlemmer af WTO, for at finde en løsning på problemet. Så længe dette arbejde foregår, vil USA ikke forsøge at anklage lande, der bryder WTO's regler, og som eksporterer kopimedicin til fattige lande med store sundhedsproblemer, hed det. Ikke gode udsigter Ifølge organisationen Læger Uden Grænser er der dog ikke meget håb om at nye forhandlinger lykkes. »Dette er ikke blot en fiasko for samtalerne i Geneve, men for to års forhandlinger«, sagde Læger Uden Grænsers talskvinde, Ellen 'pHoen til BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her