Iraks 12.000 sider lange våbenrapport til FN er tilsyneladende ikke god nok. Derfor opfordrer sikkerhedsrådgivere præsident Bush til at erklære, at Irak har overtrådt FN´s våbenresolution. Amerikanernes anklager til indholdet i rapporten er blandt andet, at den helt skulle undlade at forklare, hvad der skete med landets program for produktion af kemiske og biologiske våben efter 1998. Derudover benægtes det i rapporten, at Irak skulle have sit eget program for fremstilling af kernefysiske våben. Men den tror amerikanerne altså ikke på. Diskuterer brudets størrelse I dag forlød det fra Det Hvide Hus, at George W. Bush er bekymret for "udeladelser" i den irakiske ledelses erklæring om landets våbenprogrammer. Meldingen kom kort tid efter, at at Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, havde betegnet Iraks erklæring som "ufuldstændig". Diskuterer om brudet er "væsentligt" Bush forventes ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP at gå på talerstolen sidst på ugen og annoncere Iraks formodede brud på resolutionen. Ifølge AP diskuterer Bush-administrationen om man skal erklære et "væsentlig" brud på resolutionen. Alibi for krig Et såkaldt "væsentligt brud" ville give Bush et alibi for at begynde en krig mod Irak. Sikkerhedsrådgiverne forventer dog ikke, at et brud på våbenresolutionen vil udløse en krig med det samme. De vil i stedet råde præsidenten til at vælge en mere tålmodig linie og give FN´s våbeninspektører tid til at fortsætte deres undersøgelser i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























