Tobaksindustrien blev i dag endegyldigt lagt i endnu strammere lænker, da EF-Domstolen i Luxembourg nedlagde forbud mod betegnelserne "light" og "mild". Tobaksindustrien havde selv trukket sagen for domstolen, da den følte sig forfulgt af for stramme krav. Kun forbudt i medlemslandene Men domstolen valgte altså at blåstemple EU´s tobaksdirektiv, der blev vedtaget i begyndelsen af sidste år. Direktivet forbyder cigaretter med betegnelser som "light" eller "mild" i EU's medlemslande. Mindre tjære og nikotin Ud over forbuddet mod vildledende varebetegnelser er tobaksproducenterne også blevet påbudt at fremstille cigaretterne generelt mildere. Direktivet betyder, at en cigaret i EU kun må indeholde 10 milligram tjære, 1 milligram nikotin og 10 milligram kulilte. Større advarsler Direktivet påbyder også, at advarslerne skal fylde 30 procent af forsiden og være skrevet med sorte typer på hvid baggrund. Domstolens afgørelse kommer blot en uge efter, at EU's sundhedsministre vedtog at forbyde tobaksreklamer i aviser, radio og på internettet udover det eksisterende forbud i TV.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























