Bekymringen i Europa for demokratiets udvikling i Serbien vokser. Landet er kastet ud i en politisk krise, som kommer til at trække lange spor. Magtkampen mellem Vojislav Kostunica og Zoran Djindjic er ved at sætte demokratiet ud af kraft, advarer internationale valgobservatører. Kun 45 pct. af de valgtrætte serbiske vælgere gad søndag stemme til præsidentvalget. Valget er dermed ugyldigt, idet der kræves mindst 50 pct. deltagelse. »Det andet mislykkede forsøg på at vælge en ny serbisk præsident inden for to måneder vil koste dyrt, når det gælder offentlighedens tiltro til valg, og Serbiens internationale omdømme lider skade«, siger Nikolai Vulchanov, der har ledet OSCE's valgobservatører. Valgtallene Inden fintællingen stemte 45,2 pct. af vælgerne. Af dem fik den nuværende jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, 57,5 pct., mens den højre-radikale Vojislav Seselj fik 36,3 pct. Den tredje kandidat, Borislav Pelevic, kunne kun samle 3,6 pct. Alle tre har med forskellige stemmeføring appelleret til primitiv serbisk nationalisme. Kostunica har i valgkampen lovet, at Serbien ikke mere vil sende sigtede krigsforbrydere til domstolen i Haag. Her fokuseres især på den eftersøgte general Ratko Mladic, der skal være den hovedansvarlige for massakren i Srebrenica. Han menes at være under den jugoslaviske hærs beskyttelse, en hær som Kostunica som præsident er den øverste chef for. Valgobservatørerne kritiserede også Seselj's valgkampagne, hvor han i et tv-indslag blev vist sammen med den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic, taget under krigen i Bosnien. Han lod sig også fotografere ved sin bil, der havde et kranium gjort fast på kølerhjelmen. Det er foruroligende er, at Seselj fik over en million stemmer, hvilket gør ham til en magtfaktor i serbisk politik også fremover. Kostunica vil anke Kostunica meddelte mandag, at han vil anke afgørelsen til højesteret. Han påstår, at hans modstander i serbisk politik, ministerpræsident Zoran Djindjic, har manipuleret med valglisterne, så der er påført mindst 450.000 vælgere, der ikke eksisterer. Uden dem ville stemmedeltagelsen være kommet over de krævede 50 pct., og Kostunica ville være landets nye præsident. Som landet ligger nu, indsættes parlamentsforkvinden Natasa Micic som præsident, når den nuværende præsident Milan Milutinovic træder tilbage 5. januar. Hun kommer fra partiet Civilalliancen, GSS, der fuldt og helt støtter Djindjic. Han har allerede foreslået, at parlamentet skal ændre forfatningen, så præsidenten vælges af parlamentet og ikke ved folkeafstemning. Det ses af mange observatører som et forsøg på at købe sig tid. For Djindjic ved, at han er meget upopulær blandt vælgerne. Udskrives der parlamentsvalg, vil han og de partier, der støtter ham, tabe, viser alle meningsmålinger. Han beskyldes for omfattende korruption og for at have tætte forbindelser til organiseret kriminalitet. »På den ene side har man Kostunica's ubeslutsomhed og tøven, på den anden side Djindjic, der frygter valg og regerer ved at skabe endeløse kriser, konfrontationer og blokering af administrative reformer«, siger Bratislav Grubacic, redaktør af VIP News.