Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har fået Tysklands støtte til sit forhandlingsudspil om EU-udvidelsen. Det oplyste Fogh Rasmussen fredag på et pressemøde i Bruxelles. Han sagde dog samtidig, at det danske udspil ifølge den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, går "til den yderste grænse" af, hvad Tyskland kan acceptere. Seks af ansøgerlandene har givet en betinget accept af den udvidelsespakke, som den danske statsminister i sin egenskab af EU-formand, har stykket sammen. Det meddeler en EU-diplomat til det britiske nyhedsbureau Reuters. Diplomaten siger ikke, hvilke lande det drejer sig om. Men andre kilder har nævnt, at i hvert fald Polen og Malta tilsyneladende har vist sig villige til at gå på kompromis i næste uges afsluttende runde af optagelsesforhandlinger. »Seks lande vil acceptere pakken på den betingelse, at hvis Det Europæiske Råd (EU-ledere red.) enes om at forbedre tilbuddet til et land, skal det forbedres for alle«, siger diplomaten ifølge bureauet. Enkelte kandidatlande har sagt, at de vil vente til topmødet i København i håb om at det lykkes at vride indrømmelser ud af EU-lederne i sidste minut. Gerhard Schröder udtalte forleden kritik af det danske forhandlingsudspil til kandidatlandene. Ifølge Schröder levede udspillet ikke op til Tysklands forventninger, fordi det er dyrere, end EU-landene på forhånd havde aftalt på et topmøde i oktober. 12 mia. kroner over loft Ifølge EU-diplomaten har fire af de 10 kandidatlnade fået stillet 2,25 milliarder kroner ekstra i udsigt. Det skal dreje sig om Tjekkiet, Slovenien, Cypern og Malta, der følte sig økonomisk forbigået i det første danske forslag. Dermed er prisen for udvidelsen steget til 12 milliarder kroner mere end det loft, som EU's stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet i Bruxelles i slutningen af oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























