Alle 127 passagerer, fortrinsvis amerikanske statsborgere, men også canadiere, mexicanere og argentinere, er blevet evakueret fra det brændende krydstogtsejlskib Windsong i nærheden af Tahiti i Stillehavet. »De er blevet overført til et andet skib, Aremeti, som har ligget i dok på øen Tahaa«, siger Christian Jouve, der leder af Fransk Polynesiens højkommission. De 92 besætningsmedlemmer blev også rapporteret uskadte. Branden brød ud i maskinrummet på det firemastede moderne sejlskib omkring 10 sømil fra øen Tahaa, som ligger tæt på den internationale datolinje. Skibet genlød af flere eksplosioner om bord, og en indtraf ligesom passagererne var ved at blive overført til Aremeti.
Passagerer evakueret fra brændende krydstogtskib
Lyt til artiklen