FN: Tyrkisk-cypriotisk præsident vil forhandle genforening

Lyt til artiklen

Den tyrkisk-cypriotiske præsident, Rauf Denktash, har givet FN's generalsekretær formel besked om, at han er parat til at indlede forhandlinger om en genforening af øen på grundlag af en FN-plan. »Brevet er netop blevet modtaget og ved at blive nærlæst, men det synes, som om hr. Denktash er indstillet på at forhandle«, siger FN-talsmand Stephane Dujarric. Svar trak ud FN's generalsekretær, Kofi Annan, afleverede sin plan om et kompromis til tyrkisk-cyprioterne og græsk-cyprioterne den 11. november og bad dem reagere på planen i løbet af en uge. Den internationale græsk-cypriotiske regering på den sydlige del af øen gav et positivt svar, mens Denktash fra nord tøvede. Den 78-årige leder, som er svækket efter to hjerteoperationer, begrundede forsinkelsen med sit skrantende helbred. Afviste plan på tv Rauf Denktash betegnede i går over for det tyrkiske tv-selskab NTV Annans plan som uacceptabel. »Ingen kan godtage skandaløse ordninger i spørgsmålet om territorium. Hvis dette skal være et grundlag for forhandlinger, bør de elementer, vi ikke ønsker, diskuteres«, sagde Denktash med særlig henvisning til den foreslåede ændring af skillelinjen mellem nord og syd, således at det græsk-cypriotiske befolkningsflertal får en større andel af øens areal. Forhandlinger inden EU-topmøde Formålet med FN-planen er at sætte afgørende skub i forhandlingene, så der efter næsten tre tiårs konflikt kan opnås en aftale om en samling af middelhavsøen inden EU-topmødet i december i København. Her ventes Cypern - helt eller delt - at få tilbud om medlemskab af EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her