Israels konservative premierminister, Ariel Sharon, har vundet over sin udenrigsminister, Benjamin Netanyahu, i kampen om, hvem der skal lede Likud-partiet, viser exit polls offentligtgjort torsdag aften. Fjernsynsstationen Channel One offentliggjorde en exitpoll, der viser, at Sharon har fået 61 pct. af stemmerne mod 37 pct. til Netanyahu. Channel Two giver Sharon 58 pct. mod 40.5 pct. til Netanyahu. En talsmand for udfordreren Benyamin Netanyahu siger, at han har accepteret sit enderlag og har ringet og lykønsket Sharon med sejren. Torsdag stemte 305.000 registrerede vælgere fra det regerende Likud-parti om, hvem der skal lede partiet i valgkampen op til det israelske parlamentsvalg i januar. Sharon var favorit Forud for valget var Sharon favorit til at vinde lederskabsopgøret. Sharon noterede sig de første prognoser og konstaterede, at han var valgets vindere og fortsatte så sit arbejde. »Det er ikke nogen glad dag for nogen af os«, sagde han og hentydede til dobbeltangrebet i Kenya og ved et af valgstederne i Nordisrael. Han gav skylden til den palæstinensiske ledere, de arabiske stater og "terrororganisationer" som ifølge Sharon bruger vold for at få indflydelse på afstemninger i Israel. Til det israelske parlamentsvalg, som finder sted den 28. januar, står Likud til at vinde over centrum-venstrepartiet Arbejderpartiet, da de israelske vælgere har bevæget sig til højre i takt med de mange selvmordsbomber og den palæstinensiske "intifada".
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























