Den østrigske højrepopulist Jörg Haider meddelte tidligt tirsdag, at han alligevel bliver siddende som regeringsleder i delstaten Kärnten. Efter Frihedspartiet store nederlag ved det østrigske parlamentsvalg sagde Haider mandag, at han nu var så træt af politik, at han ville træde tilbage. Men senere mandag sagde ledende medlemmer af Frihedspartiet (FPÖ) efter et seks timer langt krisemøde, at de ville overtale Haider til at fortsætte. FPÖs fungerende leder, Herbert Haupt sagde efter krisemødet: »Jörg Haider bør fortsatte som regeringsleder i Kärnten, så længe folk i Kärnten ønsker det«. Ifølge det østrigske nyhedsbureau APA vil Haider blive siddende som delstatsregeringsleder indtil lokalvalget i marts 2004. Har flere gange forladt politik Haider, der ofte har skabt overskrifter med bekendtgørelser om at han forlader politik eller træder tilbage fra formandsposter, sagde, at hans afskedsbegæring måske ikke ville blive accepteret af hans partifæller. Haider, der gik af som leder af FPÖ i 2000, er i praksis enevældig leder i Frihedspartiet efter et magtopgør i efteråret med moderate grupper og de ministre, som partiet havde i den afgåede koalitionsregering med de konservative. Han lod mandag muligheden for et fortsat regeringssamarbejde stå åben. Den omstridte politiker, som er millionær, og som har haft status som den mest succesrige højrepopulist i efterkrigstidens Europa, har kun spillet en birolle i valgkampen. Udlændingepolitik og andre af Haiders mærkesager - deriblandt modstand mod EU-udvidelsen - har kun spillet en underordnet rolle. Samtidig har de fleste af Haiders tilhængere under magtopgøret i hans parti haft mere sympati for taberne end for Haider i den interne strid. Fremfor alt er der stærkt sympati for Frihedspartiets tidligere finansminister, den 33-årige Karl-Heinz Grasser, som tidligere var Haiders politiske lærling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























