De 19 NATO-lande vil oprette en såkaldt operativ reaktionsstyrke. De første soldater skal stå klar inden oktober 2004, og planen er, at de skal kunne rykke hurtigt ud, når der er et behov. Det meddeler lederne fra topmødet i Prag. Den godt 20.000 mand store styrke kommer til at bestå af både luft-, land,- og flådestyrker. Den bliver en vigtig del af NATO's omstilling fra at håndtere det 20. århundredes trussel fra den tidligere kommunistiske modpart, Warszawa-Pagten, til at kunne klare det 21. århundredes internationale terrorisme. Forslaget er amerikansk. »NATO må for at kunne udføre sine missioner med fuld styrke kunne stille styrker, der kan indsættes hurtigt, hvor der er brug for dem... for at opretholde operationer over tid og afstand og i omgivelser, hvor de kan blive mødt af nukleare, biologiske og kemiske trusler«, hedder det i et kommuniké fra topmødet. Hvert land skal levere Hvert enkelt NATO-land har forpligtet sig til at levere specifikt militært udstyr inden for fastsatte tidsfrister. Dels for at udstyre alliancen med det nødvendige material til at kunne klare sikkerhedsudfordringer som terrortruslen i kølvandet på 11. september-angrebene mod USA, dels for at indskrænke den meget store forskel på USA's og europæiske landes kapacitet. De første soldater skal være klar senest oktober 2004. Hele styrken skal være fuldt operationsdygtig to år senere. Administration på slankekur NATO-landene er også blevet enige om at sende alliancens nuværende kommandostruktur på slankekur. Det vil betyde 'væsentlig reduktion' i alliancens hovedkvartererer. NATO's forsvarsministre skal inden juni 2003 finde ud af, hvor der skal spares.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























