Chirac anmeldt for fråds

Lyt til artiklen

Der er et civilt søgsmål på vej mod den tidligere franske præsident Jaques Chirac for, sammen med sin kone, at have frådset med borgernes penge i sin tid som Paris´ borgmester. Søgsmålet drejer sig om 2,2 millioner euro (17 mio. danske kr.), som er det beløb Chirac og frue skal have spenderet på mad og drikke til sig selv og deres mange gæster i årene 1987 til 1995. Der er desuden en del rod i regnskaberne, og der har været mange kontante beløb i omløb, viser de foreløbige undersøgelser. Socialistisk borgmester melder forgængeren Det er den socialistiske borgmester Bertrand Delanoe, som anmelder sin forgængers forbrug. Tidligere har Delanoe forsøgt at få den offentlige anklager til at rejse sagen, men det skete ikke. Nu skal en eller flere dommere tage stilling til, om der skal rejses sag mod parret for forbruget, som blev afsløret, da Delanoe beordrede en undersøgelse, efter at han overtog borgmesterposten i 2001. Chirac er tavs Ifølge Reuters er det mest sandsynligt, at den offentlige anklager igen afviser sagen med henvisning til, at den er forældet eller ikke værd at bruge tid på, men de udpegede dommere kan vælge at fortsætte med efterforskningen. Chirac selv har nægtet at udtale sig om forbruget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her