Prag forblev fredelig

En af de få demonstranter i Prag. - Foto: AP
En af de få demonstranter i Prag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Prags centrum var stille og roligt torsdag, hvor alene et hav af politibetjente på alle gader og torve vidnede om, at byen i disse dage er skuepladsen for et historisk møde i NATO. Demonstranterne, som myndighederne havde forventet op til 12.000 af, udeblev nærmest - kun nogle hundrede var samlet på Namesti Miru (Fredens Plads), hvorfra de marcherede mod Kongrespaladset, hvor topmødet finder sted. Deres første forsøg på at nå frem blev forhindret af rækker af sortklædte betjente og fire pansrede køretøjer. De spærrede fuldstændig en bro mellem bymidten og det kvarter Nusle, hvor Kongrespaladset ligger. Politiringen omkring paladset virkede helt hermetisk. Men demonstranterne vil fortsætte fredag. Flere sagde, at de ville bruge aftenen, natten og dagen i dag til at protestere mod NATO, mod krig i Afghanistan, mod et muligt angreb på Irak med videre, og at de vil gentage forsøget at nærme sig Kongrespaladset. Samtidig understregede alle, Politiken talte med, at de er imod vold, og at de vil undgå sammenstød med politiet. Underligttomt »Det er ikke os, der stræber efter vold og vil skabe hysteri i Prag. Det er myndighederne, som har talt om 12.000 farlige demonstranter og gjort folk bange. Derfor er Prag så unaturligt tomt, mange indbyggerne er flygtet ud på landet, og andre holder sig indendørs. Det er vanvittigt«, sagde en ung mand fra en anarkistisk organisation, en af de omkring 50 grupper, som har anmeldt demonstrationer. Politiet var torsdag mindre snakkesaligt end demonstranterne, men et par betjente ved Nuslebroen sagde, at »anarkisterne og de andre« under ingen omstændigheder vil kunne nærme sig Kongrespaladset, fordi sikkerhedsforanstaltningerne er »ualmindelig gode«. Tjekkiet bruger mange penge på sikkerheden i disse dage - faktisk over halvdelen af de 800 millioner tjekkiske kroner (200 mill. danske kr.), regeringen har bevilliget til topmødet. Desuden hjælper USA, hvis jægerfly bevogter luftrummet over Tjekkiet. De har allerede været i aktion. Onsdag aften tvang de et fly fra den centralasiatiske republik Kasakhstan, som havde glemt at søge om tilladelse til overflyvning, til landing i det østlige Tjekkiet. Om bord var landets delegation til mødet fredag i Partnerskab for Fred. Efter nogle formaliteter fik kasakherne lov til at flyve videre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her