Lang kø foran NATO's dør

Få timer efter at have inviteret syv lande fra det tidligere Østeuropa med som medlemmer af NATO udsendte forsvarspagten signaler om, at også andre ekskommunistiske stater kan se frem til tættere forbindelser. Generalsekretær George Robertson forsikrede, at alliancen i princippet er åben over for en yderlige østudvidelse. Centralasien og Kaukasus USA's præsident, George W. Bush, nævnte konkret tidligere sovjetiske republikker i Centralasien og Kaukasusregionen som potentielle medlemslande i fremtiden. NATO behøver næppe frygte afslag i tilfælde af eventuelle forhandlingstilbud. Georgien og Ukraine ønsker optagelse Georgien erklærede fredag, at det ønsker at blive optaget i NATO, og i samme retning, om end mere forsigtigt, udtalte også Ukraine sig. Også Albanien og landene fra Eksjugoslavien er interesserede. Her har kun Slovenien fået ønsket opfyldt - landet er et af de syv kommende nye medlemmer. 95 pct. af albanerne ønsker medlemsskab Blandt albanerne er NATO utroligt populær - hele 95 procent af det lille, fattige lands indbyggere går ind for medlemskabet. Også i Georgien siges opbakningen til alliancen at være enormt stærk. Georgisk vilje Republikkens præsident, Eduard Sjevardnadse, sagde i sin tale på topmødets anden og sidste dag, at hans land er besluttet på at gå efter fuldt medlemskab, og at det er indstillet på at arbejde hårdt for at opnå dette mål. Sjevardnadse, som var Sovjetunionens udenrigsminister i Mikhail Gorbatjovs regering, erkendte, at vejen til medlemskabet »ikke vil være kort«, men fremhævede, at det er hele nationens ønske. Demokrati og frihed »Jeg ved, at enhver borger i Georgien ser på topmødet i Prag med stort håb. Det kan blive et vendepunkt for mit land og for et folk, for hvem demokrati og frihed er de vigtigste værdier«, sagde Sjevardnadse. Georgiens interesse for medlemskab kan vække mishag i Moskva, som i forvejen ikke er ligefrem begejstret for optagelsen af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen. Russiske reaktioner Rusland har også reageret mod et militært samarbejde mellem USA og Georgien - nogle hundreder amerikanske soldater hjælper georgierne med at modernisere militæret. Georgien, som har grænse til Tjetjenien, er et følsomt emne, fordi det ligger i den strategisk vigtige Kaukasusregion, hvor Rusland ønsker at bevare sin indflydelse. Fogh skeptisk Mange analytikere og politikere er skeptiske over for tanken om, at NATO skal udvides med alt for mange lande. En af skeptikerne er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). På spørgsmålet om, hvor mange medlemmer der er plads til, siger han: »Jeg vil ikke lukke for nye medlemmer i al fremtid, men NATO er ikke en uforpligtende kaffe- og snakkeklub. Det skal være en effektiv forsvarsorganisation, og nye udvidelser skal tilføre NATO værdi. Kan nye udvidelser tilføre NATO militær merværdi, så er jeg for, men nye medlemmer skal opfylde bestemte kriterier«, siger statsministeren. Georgien og Ukraine 'ikke aktuelle' Hvad angår Georgien og Ukraine mener han, at spørgsmålet om et medlemskab ikke er aktuelt. »Det ligger et stykke ude i fremtiden«, siger Anders Fogh Rasmussen.