Den nødstedte olietanker, Prestige, truer med en gigantisk oliekatastrofe. Men de spanske myndigheder er optimistiske efter vinden er vendt, og noget af olien dermed driver væk fra land. Men skibet kan stadig knække midt over og forårsage den største oliekatastrofe, verden endnu har set. Vil flytte olie til andet skib Skibet, der ligger med en 35 meter lang revne i siden, er her til formiddag blevet trukket omkring 40 sømil længere væk fra kysten, så den nu befinder sig i portugisisk farvand cirka 100 sømil fra Spaniens nordvestlige kyst, skriver el Mundos onlineavis. To mindre både forsøger at trække den ind på roligere vande, hvor man vil forsøge at flytte olien over i en anden tanker. 4000 tons olie spildt Samtidig begynder det tykke tæppe af olie at trække ud mod åbent hav. Men det græskejede skib, der sprang læk under et uvejr onsdag, har allerede spildt omkring 4000 tons olie ud i havet og omdannet over 100 kilometer af Galiciens vestkyst til et langt, sort og klistret olietæppe. Ydermere lyder der meldinger om, at skibet fortsætter med at lække olie. Om bord på Prestige er stadig over 70.000 tons fyringsolie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























