Iranske studerende i slagsmål med radikale militsfolk

Lyt til artiklen

Tusinder af iranske studerende, der kræver politiske reformer, har mandag været i slagsmål med radikale militsgrupper i den iranske hovedstad, Teheran. Omkring 5.000 studerende var forsamlet på byens tekniske universitet, Sharif, for at demonstrere imod dødsdommen over den reformivrige systemkritiker og univeritetslærer, Hashem Aghajari. Heftigt slagsmål Ifølge øjenvidner trængte hundreder af de radikale militsfolk ind i den sal på universitet, hvor demonstranterne lyttede til taler og råbte regeringskritiske slagord. Og herefter udbrød et heftigt slagsmål. Ingen er meldt alvorligt kvæstet. Uden for universitetet var der angiveligt et større politiopbud, der kontrollerede, hvem der gik ind og ud fra området. 'Problemer med ytringsfriheden' »Vores problem er ikke kun, at vi vil have dødsdommen mod Aghajari væk. Vi har også et problem med ytringsfriheden og med frihed generelt«, sagde en studenterleder mandag til det franske nyhedsbureau AFP. De to grupper var også i slagsmål søndag. Sag bliver genåbnet Ayatollah Ali Khamenei, der reelt sidder på magten i Iran, er gået med til at åbne Aghajaris sag igen. Aghajaris brøde består i, at han i en tale 7. november sagde, at enhver generation bør gen-fortolke alle aspekter af islam i stedet for blindt at følge de religiøse ledere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her