Sverige, som har været blandt de kendte modstandere af yderligere formel tilnærmelse mellem EU og Tyrkiet, er nu ved at skifte holdning. Sverige udelukker ikke længere, at Tyrkiet på EU-topmødet i København kan få sit hede ønske om en dato for optagelsesforhandlinger med unionen opfyldt. Det skriver flere svenske medier. Sverige har tidligere været modstander af yderligere tilnærmelse mellem EU og Tyrkiet, men er altså nu ved at skifte holdning. »Hvis der er nogen regering, som kan tænkes at satse på demokrati og menneskerettigheder, så er det denne«, sagde den svenske udenrigsminister Anna Lindh på EU-udenrigsministermødet i Bruxelles i går. Parti ønsker reformer Med bemærkningerne hentyder hun til det moderate, islamiske parti 'Retfærd og Udvikling', der i begyndelsen af november vandt to tredjedele af pladserne i det tyrkiske parlament. Partiet lovede ved den lejlighed at sætte fuld damp under reformer, der er nødvendige for at kvalifiere landet til på sigt at blive medlem af EU. Det er blandt andet emner som en sikring af det kurdiske mindretals rettigheder og afskaffelse af dødsstraf, der hidtil har stået i vejen. Bør opmuntre tyrkiske reformer Anna Lindh mener, at EU på topmødet bør opmuntre og støtte Tyrkiet i den proces. »Jeg udelukker det ikke«, sagde Lindh om spørgsmålet om en tyrkisk dato. Hun erkendte, at hun selv 'definitivt' har skiftet holdning til Tyrkiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























