Den irakiske diktator, Saddam Hussein, forbereder sig på krig, og han har ifølge den britiske avis The Times betalt Libyen 3,5 milliarder dollar eller knap 26 milliarder kroner for husly og politisk asyl til sin familie og de vigtigste embedsmænd. Ifølge dagens udgave af avisen bekræfter anonyme kilder i den libyske hovedstad, Tripoli, at topembedsmænd samt muligvis Husseins børn og børnebørn vil få husly i Libyen. Dets leder, Moammar Gaddafi, skal dog have afvist at beskytte både Hussein og hans ældste søn, Uday. Avisen skriver også, at Syrien har sørget for en flugtrute over land til irakerne på deres vej til Libyen.
Avis: Hussein køber husly til sin familie i Libyen
Lyt til artiklen