Israel rykkede i løbet af lørdagen igen ind i Hebron med pansrede køretøjer efter et bagholdsangreb fredag aften, hvor 12 israelere blev dræbt. Omkring 40 palæstinensere blev anholdt og mange huse i byen blev ransaget. Aktionen i Hebron kommer efter at israelske apachehelikoptere natten mellem fredag og lørdag angreb et værksted i Gaza. Ifølge det israelske militær blev værkstedet brugt til fremstilling af mortergranater og bomber til terrorangreb mod israelerne. To palæstinensere blev såret ved angrebet, værkstedet blev jævnet med jorden og 10 nabobygninger ødelagt, oplyste palæstinensiske sikkerhedskilder. Oberst blev dræbt De israelske aktioner kommer efter fredagens bagholdsangreb på israelere ved Patriarkens Grav, der er en fælles jødisk og muslimsk helligdom midt i Hebron. Her blev tolv dræbt på vej på vej væk fra den traditionelle fredag-aftens shabbatbøn. Blandt de dræbte israelere var to IDF-officerer, heriblandt Hebrons øverstkommanderende Dror Weinberg, en grænsebetjent, to soldater, fire grænsesoldater og tre civile. Weinberg var den højest placerede militærperson, som indtil nu er dræbt under den over to år lange intifada. Jihad-medlem skudt En talsmand for den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad oplyser, at et af gruppens medlemmer, en 18-årig palæstinenser, lørdag formiddag blev skudt og dræbt af israelske soldater i byen Jenin på Vestbredden. Ifølge talsmanden blev den 18-årige dræbt, da en halv snes israelske kampvogne og militære køretøjer kørte ind i byen og den nærliggende flygtningelejr. En talskvinde for det israelske militær bekræfter, at militæret har dræbt en palæstinenser, men hun afviser, at det skete i forbindelse med en invasion i Jenin. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP oplyste talskvinden, at der var tale om en almindelig patruljering i området, hvor de israelske soldater skød mod tre bevæbnede mænd. 21-årig kvinde dræbt Også lørdag oplyste palæstinensiske sikkerhedskilder, at en 21-årig palæstinensisk kvinde var blevet dræbt i Nablus på Vestbredden. Ifølge den palæstinensiske avis Red Crescent blev kvinden skudt uden for Balata-flygtningelejren på Vestbredden lørdag morgen, da israelske styrker skød sig vej ind i lejren. Israel har ikke bekræftet oplysningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























