For første gang har det kommunistiske land Nordkorea indrømmet at det er i besiddelse af atomvåben, oplyser BBC Online. I en udtalelse på den statslige radio hed det søndag, at "landet har udviklet magtfulde, militære forsvarsvåben, inklusive atomare våben", som har til formål at beskytte landet mod, hvad Nordkorea kalder den stadigt voksende atomvåben-trussel fra USA. Det nordkoreanske udenrigsministerium erklærede i oktober, at landet »havde ret til« at have atomvåben. Og for første gang erkender landet altså nu, at det også råder over dem. Fjendtlig retorik De statslige medier i Nordkorea skal dog ifølge BBC ofte tages med et gran salt, fordi de benytter en stærk fjendtlig retorik. Det står således ikke klart, hvor bogstaveligt man skal tage oplysningerne fra radioudsendelsen. De seneste uger har rygterne svirret, efter at amerikanske embedsmænd hævdede, at Nordkorea direkte over for USA skulle have erkendt at besidde atomvåben. Foruroligende udvikling Den seneste udvikling betegnes af BBC som foruroligende, for når isolerede regimer kommer til at råde over masseødelæggelsesvåben, kan det få katastrofale følger. Der er risiko for, at et ustabilt regime kan sælge sådanne våben videre til andre. Nordkorea har allerede et dårligt omdømme, når det drejer sig om spredning af missilteknologi. Mange eksperter mener, at et det nordkoreanske regime er i opløsning og snart vil gå til grunde. Befolkningen er meget fattig, og der er ofte hungersnød i landet. Forsigtig kurs i USA På den anden side vil USA næppe involvere sig i en krig mod landet på samme måde, som der er udsigt til mod Irak. Det skyldes blandt andet, at amerikanernes allierede i regionen - Sydkorea og Japan - aktivt arbejder på at gøre Nordkorea mildere stemt over for omverdenen. Desuden kan USA mene, at atomfrygten kan afholde Nordkorea fra at bruge sin bombe. Endelig er det sandsynligvis den amerikanske regerings holdning, at der skal skrides ind, før et land har udviklet atomvåben. I Nordkoreas tilfælde er det simpelthen for sent, så USA må forsøge at håndtere situationen på bedst mulige måde. Derfor er nøgleordene forsigtighed og diplomati i øjeblikket. USA vil formentlig tage problemet op med Kina, der er et af de få lande, som synes at have en beskeden indflydelse på det isolerede nordkoreanske regime. Omverdenen og især arvefjenden Sydkorea har i mange år prøvet at regne ud, om det nordkoreanske regime råder over atomvåben. Ekspert: De vil tale Søndagens radioudsendelse anklagede USA for at »bagvaske og såre« Nordkorea. USA's »hensynsløse adfærd« betegnedes således som en trussel mod landets ret til suverænitet. »Under sådanne forhold kan vi ikke bare sidde passivt og se på«, hed det. Udsendelsen gentog også det nordkoreanske krav om, at USA må underskrive en ikkeangrebspagt. Ifølge Nordkorea er det den eneste måde at løse problemet med atomvåben på. Ifølge analytikere er den seneste indrømmelse en del af et mønster. »USA truer, og med sin reaktion udsender Nordkorea et signal: Vi har også atomvåben, så lad os finde vej til forhandlingsbordet«, siger Michael Yahunda fra det politiske fakultet i London. Stop for olie I sidste uge enedes USA, Sydkorea, EU og Japan om at standse leverancerne af brændstof til Nordkorea, indtil landets regering havde taget skridt til at standse udviklingen af atombomber. Ifølge en aftale fra 1994 gik Nordkorea med til at indstille udviklingen af atomvåben til gengæld for 500.000 ton brændstof om året i udviklingshjælp. Men USA mener, at Nordkorea ophævede aftalen, da landet angiveligt indrømmede over for en udsending fra USA, at man var i færd med at konstruere atombomber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























