Politi efterlyser brødre til Bali-mistænkt

Lyt til artiklen

Indonesisk politi leder efter to brødre til den hovedmistænkte bag terrorbomben på Bali, der i midten af oktober dræbte 187 mennesker og sårede 300. Vidner så de to brøde grave våben ned ved den hovedmistænkte Amrozis hus to dage efter, at han blev fængslet. Lederen af det multinationale hold, der efterforsker attentatet, generalmajor Made Mangku Pastika, har identificeret de to eftersøgte brødre som Ali Imron og Ali Fauzi. De er begge lærere ved en konservativ koranskole i en lille landsby på Java, hvor familien kommer fra. Begge brødre er opført på listen over mistænkte for Bali-bomben, oplyser Pastika. Politi: Elev af muslimsk prædikant Den indonesiske politichef Da'i Bachtiar meddelte i sidste uge, at Amrozi har tilstået, og at han brugte en minivan til at anbringe bomben udenfor natklubben Sari i turistområdet Kuta Beach. Ifølge politiet er den anholdte elev af en tilbageholdt, muslimsk prædikant. »Abu Bakar Bashir er en kendt prædikant, som har mange elever. En af hans elever var (den hovedmistænkte)«, sagde lederen af efterforskningen af terrorangrebet på Bali. Indonesiens forsvarsminister sagde fredag, at den mistænkte er medlem af Jemaah Islamiyah, og at terrornetværket al-Qaeda bærer skylden for angrebet på Bali. Efterforskningslederen Mangku Pastika sagde i sidste uge, at Bashir er medstifter af Jemaah Islamiyah i Malaysia. Det er første gang, at Indonesien officielt har knyttet Bashir til Jemaah Islamiyah. Ingen beviser Pastika sagde videre, den hovedmistænkte for angrebet har erkendt at have eskorteret Bashir fra dennes hjem i byen Solo midt på Java til en lille islamisk skole i den østlige ende af øen. »Men vi har ikke fundet noget bevis for, at Bashir bad (den hovedmistænkte) om at udføre dåden. Så der mangler en forbindelse mellem Bashir og den hovedmistænkte«, lød det fra chefefterforskeren. Fra sin seng på et politihospital sagde Bashir, at han har besøgt skolen på det østlige Java ved to lejligheder, men han nægter at kende (den hovedmistænkte). Han kan ikke sige, om (den hovedmistænkte) var til stede under prædikerne, eller om det var ham, der eskorterede ham.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her