Irak accepterer FN's resolution

Lyt til artiklen

Irak har accepteret sidste uges FN-resolution, der kræver afvæbning. Landets FN-ambassadør har afleveret et brev til generalsekretær Kofi Annan med et positivt svar, oplyser Mohammed Aldouri til internationale nyhedsmedier. Den irakiske ambassadør beskriver indholdet i det seks side lange brev, der er underskrevet af den irakiske udenrigsminister Naji Sabri, som 'betingelsesløst, uden spørgsmål'. »Vi afventer ivrigt, at inspektørerne kommer for at udføre deres pligter i overensstemmelse med international lov«, siger Mohammed Aldouri til nyhedsbureauet Reuters. For at undgå angreb Ambassadøren siger, at hans land har accepteret resolutionen for at undgå et amerikansk angreb. I FN-resolution har Irak fået frist til på fredag om enten at acceptere resolutionens krav om afvæbning eller imødese 'alvorlige konsekvenser'. Den irakiske accept åbner for de første våbeninspektørers ankomst under ledelse af svenske Hans Blix allerede fra mandag. De har mandat til at lede efter biologiske, kemiske og atomare våben overalt i Irak. Forslag om arabiske inspektører Iraks parlament forkastede ellers FN-resolutionen i går. Men Saddam Husseins søn, Uday, stillede et kompromisforslag, der også er anbefalet af Den Arabiske Liga om også at optage arabere på inspektørholdet. Hans Blix siger til det amerikanske nyhedsbureau AP, at der findes trænede våbeninspektører fra 49 lande, heriblandt seks jordanere, en marokkaner og fem tyrkere. Han opfordrer ifølge en anonym embedsmand flere arabere med den nødvendige ekspertise til at ansøge om jobbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her