Tyske læger klager over besparelser

Det tyske sundhedsvæsen, der lider af dårlig økonomi, er på operationsbordet i disse døgn. Kniven føres af den socialdemokratiske sundhedsminister Ulla Schmidt. Hun vil skære en del af de vildtvoksende udgifter væk. Tirsdag protesterede henved 15.000 læger, sygeplejersker og apotekere mod ministerens indgreb. Efter deres overbevisning vil det føre til en markant ringere behandling af syge mennesker og skabe et endnu mere urimeligt arbejdspres på hospitalerne. Spareplanen indebærer blandt andet, at apotekerne ligesom i Danmark kan erstatte det præparat, lægen har skrevet på recepten, med et billigere af samme type. Dertil kommer en nulstilling af lønninger og andre indkomster i sundhedsvæsenet. Arbejdskamp Demonstranterne, der samledes foran Brandenburger Tor, truede med regulær arbejdskamp, hvis regeringen haster sit kontroversielle lovforslag gennem Forbundsdagen fredag. Sundhedsministeren mener, at hendes nødoperation er »moderat«. Kritikerne kalder hun »panikmagere«. Den grå byrde Gabet mellem indtægter og udgifter vokser og vokser. En væsentlig del af forklaringen er, at Tysklands befolkning er ved at gråne i toppen. Og de ældre medborgere, der fylder stadig mere i samfundspyramiden, har typisk kroniske lidelser, der kræver konstant behandling og dyr medicin. En udvej ville være at lade sygekasserne sætte kontingentet op, endnu engang. Men det vover regeringen af Socialdemokrater og Grønne ikke. I første omgang vil man søge at spare sig ud af krisen, alt imens en kommission af sagkyndige vil blive bedt om at skitsere den helt store sundhedsreform. Til gennemførelse i 2004. Sundhedsminister Ulla Schmidt hævder, at der faktisk er penge nok til rådighed for hele sundhedssektoren, men at de ikke bliver brugt effektivt nok. De mægtige interessegrupper, hun har udfordret med sine sparekrav, giver hende i princippet ret i, at der er brug for en gennemgribende reform. Enigheden hører dog op i samme øjeblik, en interessegruppe føler sig gået for nær. Konkurrence Netop som debattemperaturen stiger, meddeler sygekasserne, at deres underskud er langt større end hidtil antaget. I hovedtræk ventes den kommende reform at ville beskære lægekartellernes magt over sygekasserne. Til gengæld skal der for alvor åbnes for konkurrence mellem sygekasserne, der er ca. 400 forskellige. Endelig er det tanken, at de praktiserende læger skal have mere indflydelse. De skal i højere grad fungere som lodser, der styrer patienten gennem det hav af regler, der i dag gør det tyske sundhedsvæsen så uoverskueligt kompliceret. Ulla Schmidt hævder, at kun ved at forandre sundhedsvæsenet vil man være i stand til at bevare det historiske solidaritetsprincip. Men branchekyndige mener, at det i fremtiden bliver nødvendigt at lægge et større ansvar for egen skæbne over på den enkelte borger. Det kan ske i form af private forsikringer, der kan supplere sygekassens grundydelse.