Franske sikkerhedsstyrker har tidligt i morges ryddet en kirke i havnebyen Calais for de op mod 100 asylansøgere, der siden weekenden har besat den. Asylsøgerne, støttet af borgerrettighedsfolk, kræver, at de får samme behandling som 1800 andre asylsøgere, der befinder sig i en Røde Kors lejr i byen, der ligger ved Den Engelske Kanal. For kort tid siden blev der indgået en britisk-fransk aftale om at lukke lejren. Problemet med asylsøgerne og lejren i havnebyen Calais er, at mange forsøger illegalt at slippe videre til Storbritannien, gemt på lastvogne, på færger og i tog.
Fransk politi smider asylsøgere ud af kirke
Lyt til artiklen