Valg i Israel til februar

Sharon overlevede mandag aften tre mistillidsafstemninger, men tirsdag udskrev han valg. - Foto: AP
Sharon overlevede mandag aften tre mistillidsafstemninger, men tirsdag udskrev han valg. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den israelske premierminister Ariel Sharon har udskrevet valg. Det sker efter forgæves forsøg på at danne en ny regering med den yderste højrefløj i Knesset. Israels regeringspolitiske krise brød ud for seks dage siden, da regeringspartneren ikke kunne stemme for næste års finanslov. Arbejderpartiet med Ben-Eliezer i spidsen forlod samlingsregeringen på grund af uenighed om den fortsatte finansiering af de jødiske bosættelser i palæstinensiske områder. Bosættelser, der internationalt set er ulovlige. Siden har Ariel Sharon blandt andet forhandlet med det ultranationalistiske parti Yisrael Beitenu, og han udpegede efterfølgerne på forsvarsminister- og udenrigsministerposterne, men tirsdag morgen kom så valgudskrivelsen på et pressemøde efter at præsidenten havde opløst Knesset. Usikker periode Israel går nu en tid i møde med politisk usikkerhed, hvor valget falder sammen med USAs tilløb til en krig mod Irak. Efter at Arbejderpartiet forlod regeringen, stod Sharon tilbage med støtte fra kun 55 medlemmer af det 120 mand store parlament. Sharon personligt bliver desuden udfordret af den tidligere premierminister Binyamin Netanyahu om posten som leder af Likud-partiet. Både Likud og Arbejderpartiet står foran valg inden parlamentsvalget i februar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her