Guvernørvalget: En Bush vandt og en Kennedy tabte

Lyt til artiklen

De amerikanske vælgere genvalgte en Bush men fravalgte en Kennedy i de 36 stater, som afholdt guvernørvalg. Guvernørvalget i 36 af de 50 stater kan blive et fingerpeg om resultatet af præsidentvalget, som finder sted i 2004. Demokraterne beholdt flertallet i Californien, den mest indbyggertætte stat, og de gjorde indhug i det industrielle nord. Men i det ellers demokrat-stærke syd var det Republikanerne, der stod stærkest. I South Carolina yabte Demokraternes Jim Hodges til Republikanernes Mark Sanford. I Georgia overraskede Sonny Perdue, tidligere senator, Demokraternes Roy Barnes, ved at blive statens første republikanske guvernør siden 1872. I Wisconsin blev den republikanske guvernør Scott McCallum slået af Jim Doyle, statens justitsminister. For første gang i 16 år stemte vælgerne en demokrat ind i Parlamentet. Stor republikaner-sejr i Florida Republikanerne vandt en stor sejr i Florida, hvor præsident Bushs bror Jeb Bush ikke havde svært ved at blive genvalgt som guvernør over Bill McBride. I Maryland, en traditionel demokratisk hjemmebane, tabte Kathleen Kennedy Townsend, datter af den afdøde senator Robert F. Kennedy, til Republikanernes Robert Ehrlich. Republikanerne fastholdt også grebet i de to store stater New York og Texas hvor George Pataki og Rick Perry, kunne vende tilbage til deres kontorer. Men i Californien, den mest indbyggertætte stat, blev demokraten Gray Davis genvalgt på bekostning af Republikanernes Bill Simon. I Massachusetts dukkede et navn fra fortiden også op i skikkelse af republikaneren Mitt Romney, lederen af de Olympiske Lege i Salt Lake City og søn af afdøde guvernør og præsidentkandidat George Romney. Demokraterne stærk i industristaterne I tre store industristater var Demokraterne stærkest og vandt pladser tilbage fra Republikanerne, nemlig i Pennsylvania, Michigan og Illinois. I Wisconsin væltede de endog den siddende guvernør. Demokraterne satte en stopper for 30 års republikansk flertal i Illinois. Vælgerne foretrak republikanernes Rod Blagojevich frem for Jim Ryan, statens justitsminister. I Michigan vandt Jennifer Granholm, statens justitsminister, ogver republiikanernes Dick Posthumus, og skaffede dermed magten tilbage til sit parti for første gang siden 1991. I New Mexico stod det mellem to hispanics, Bill Richardson, demokrat og tidligere energiminister under Clinton, slog John Sanchez og vandt dermed en af republikanernes pladser. Også i Kansas tog Demokraterne et guvernørsæde fra modstanderne, idet Kathleen Sebelius slog Tim Shallenburger, og i Maine får John Baldacci posten efter den uafhængige Angus King. Demokraterne vandt også guvernørposten i Tennessee hvor den tidligere Nashville-borgmester Phil Bredesen slog Van Hilleary, et tidligere parlamentsmedlem. I Minnesota blev republikanernes Tim Pawlenty valgt i stedet for landets anden uafhængige guvernør, Jesse Ventura, som ikke blev genvalgt. I New Hampshire vandt den republikanske forretningsmand Craig Benson posten for snuden af Demokraternes Mark Fernald, som er senator. Ni af kampene om guvernørposterne inkluderede kvinder. På Hawaii var der kun kvinder i opløbet. Republikaneren Linda Lingle slog Demokraternes Mazie Hirono og bliver statens første, kvindelige guvernør i mere edn 40 år. Der har aldrig været mere end fem kvindelige guvernører af gangen i USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her