Sverige bør afholde en folkeafstemning til næste efterår om deltagelse i den fælleseuropæiske valuta, euroen, siger den svenske statsminister Göran Persson. »Jeg foretrækker en afstemning i efteråret 2003, men ønsker enighed om en dato«, siger Persson onsdag. Afklaring i slutningen af måneden Göran Persson har tidligere sagt, at Sverige i tilfælde af et 'ja' ved en euro-afstemning næste efterår kan indtræde i Den Økonomisk-Monetære Union (ØMU) i januar 2005 og indføre eurosedler og -mønter året efter. Under en partilederdebat i Riksdagen tidligere onsdag indbød Persson de øvrige partier til et møde den 29. november med henblik på at fastsætte en dato for en folkeafstemning om euromedlemskab. Persson vil have EU-præsident Göran Persson har onsdag erklæret sig tilhænger af, at en EU-præsident skal stå i spidsen for arbejdet i Det Europæiske Råd. Præsidenten skal være en aktiv eller tidligere statschef, fungere som EU's ansigt udadtil og vælges af medlemslandene for en treårig periode. 'Vil give tydeligere profil i udenrigspolitikken' »EU behøver en tydeligere profil i udenrigspolitikken«, siger Göran Persson. Persson understreger dog, at det ikke indebærer en svækkelse af EU-Kommissionens rolle, som mange medlemslande værner om. Til gengæld mener den svenske regering, at reglen om skiftende formandskab mellem medlemslandene skal reformeres, og lade tre lande deles om ordførerrollen i perioder på halvandet år. Plads i Sikkerhedsrådet Desuden mener den svenske regering, at EU bør stræbe efter en plads i FN's Sikkerhedsråd.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen